Historie
Historie
Hvor kommer de svenske træhuse i Rønne og Nexø egentlig fra?
 
Fra Sverige selvfølgelig. Punktum. Kun få har vel reflekteret mere over det. Skulle man komme med et bud på hvor i Sverige, de blev fremstillet, er vel Stockholm nærliggende. Men sådan er det ikke.
Takket være en svensk slægtsforsker har vi fået besvaret det spørgsmål. Hans familie havde haft en virksomhed, der fremstillede præfabrikerede huse. Men den gik fallit i begyndelsen af 1950erne. Og i familien havde man altid sagt, at det var deres fabrik, der havde fremstillet husene til Bornholm.
Vi fik sendt tegninger af træhusene til slægtsforskeren. En signatur (et arkitektkontor i Stockholm) på tegningen afslørede, at det ikke var hans families virksomhed, der var ansvarlig for husene. Men han kunne tolke signaturen og gav os et link til en blog, som fortæller historien om den fabrik, der fremstillede træhuselementerne. Fabrikken lå i Uddevalla nord for Göteborg. Den hed Junohus.
Man havde haft en stor tændstikfabrik i byen. Da den blev nedlagt i 1938 fik byen af staten en ”erstatningsindustri”.
Det blev Junohus i Uddevalles sydhavn.
Fabrikken havde en interessant historie under Anden Verdenskrig, som man kan læse mere om på arkivar Gunnar Klassons blog:
http://uddevallare.blogspot.com/search/label/Junohus
 

 

Rønne fra luften - Maj 1945 

Røg fra de mange brande, her ser det som havnen har fået en fuldtræffer.

Nybygget svenskehus med skilt 'Svenska Trähus'. Bornholmerne betragtede Svenskehusene som midlertidige, men de er i dag velbevarede og meget attraktive, beskyttet af bevarende servitutter tinglyst i 1947. 

Områderne med svenskehusene ved Lærkevej, Sveasvej, Malmøvej, Pæretræsdalen og Bellmansvej har som fælles træk en høj arkitektonisk kvalitet. Udnyttelsen af de 2 hustyper giver en fin variation og i samspillet mellem de skråtstillede huskroppe og vejens buede forløb skabes overbevisende byrmæssige rum. Men ikke nok med det. Det enkelte hus er med sin tydelige markering af soklen, I på 2 bræddebeklædningen, de spinkle vinduessprosser, de beskyttende skodder, indgangspartiet og tegltaget med den karakterfulde skorsten værd at værne om. Det er prisværdigt at det er lykkedes Rønne Kommune i mere end 50 år at fastholde det oprindelige udtryk intakt.


I 1972 blev Bornholms Erhvervsfond stiftes med en startkapital på 10 mio. kr., hvoraf de 8 mio. kr. blev indskudt af Staten (midler der overvejende stammede fra salget af svenskehusene, der kom som gave fra Sverige efter bombardementerne under 2. verdenskrig), og 2 mio. kr. blev indskudt af de bornholmske pengeinstitutter.


Rønne blev, sammen med Nexø, bombet af russerne den 7.-8. maj 1945, fordi den tyske kommandant ikke ville kapitulere til russerne.

Bornholmerne modtag hjælp fra mange forskellige steder til genopbygningen af Rønne og Nexø bl.a. skænkede Sverige 300 træhuse, der stadig står den dag i dag, og som er meget eftertragtede

Der var to typer: en stor villatype med høj tagrejsning og en mindre bungalowtype med lav tagrejsning.
Skibe ankommer fra Sverige med de første huse
Husene fragtes op gennem byen på trækvogne
Kældrene på 8 * 8 meter blev gravet ud med hånden
Kældrene blev muret op
Elementerne sættes på plads
Spærene rejses
Tagene sættes på i plader
Kulfyrene af støbejern bæres ned i kælderen
Det første spændende kig
Klik her for at få dit eget GoMINIsite